Historien.

Det hele startede selvfølgelig på en bar, men vi var faktisk alle tre bag disken. Måske derfor blev det ikke bare ved snakken, da vi snart begyndte at teste ideer og opskrifter i et køkken på Nørrebro. Vi startede ud med en New England IPA, og som så mange andre havde vi en forkærlighed for Citra og Mosaic (det har vi stadig). Vores første øl endte med at blive beviset på dette, i form af ‘Haze of the Rising Sun’.

Dog skævede vi også til de lidt mere oversete øltyper (det gør vi stadig), hvilket ses når vi laver en Brown Ale, en Vienna Lager eller en Westcoast IPA.

Efterhånden blev tre Caspere til to, og vi begyndte at spænde musklerne yderligere. Tønder blev indkøbt (det bliver de stadig) og vi opdagede glæden og nervøsiteten ved fadlagret øl.

Musikken buldrede altid når der blev brygget (det gør den stadig), hvorfor alle øl er opkaldt efter et musiknummer. Derfor kan du i dag drømme dig afsted med en ‘Soul Swimming’, tage en sving om med ‘The Greatest Dancer’ eller slet og ret bare nyde en ‘Picnic på Kastellet’.

 

 
 

For tiden er vi helt pjattede med denne her.

 
Christmas in Hollis 2021 / Imperial Stout
Antal:
Tilføj til indkøbskurv