Må man græde over spildt øl?

Sommetider går tingene ikke som det var tiltænkt. Dét er grunden til at vi her vil bryde en længere tavshed med historien om hvorfor vores øl, sommetider bliver hældt ud. Vi har kun brygget og solgt tre øl - og vi har allerede smidt to ud. Ét fuldt batch, og så også et halvt… sådan da…

IMG_3262.jpg

Den Allerførste Gang

Vores første øl, som man måske kan huske, var en utrolig lækker IPA, som vi selv var ganske stolte af. Den blev præcis som vi havde tiltænkt den, med en høj ‘drinkability’, procenter der ikke gik amok og en lækker krop. Bag kulisserne var alt dog ikke helt som vi gerne ville have det. Ved pakningen af vores øl, var der aldrig blevet sorteret i “skidt og kanel” - gær-rester og humle blev aldrig sorteret fra.

Til trods for at vores øl smagte ganske godt, gennemgik den en sekundær fermentering, med største sandsynlig forårsaget af det ekstra bundfald. Vi havde taget alle fornødne skridt under brygningen, men snart kunne vi ikke få øl ud af hanerne nogen steder. Da problemerne blev for mange, besluttede vi at hælde omkring 16 hektoliter ud i kloakken. Det svarer til omkring 4.000 store fadøl og over 70% af den samlede produktion.

Den Anden Gang

Efter første fadæse, tog vi et hvil og skrabede penge sammen til næste store bryg, hos nogle nye venner i en anden del af kongeriget. Det skulle blive vores dejlige Amber Ale med Rooibos. Alt gik fint, og vi havde fået blod på tanden, til at fortsætte vores lille eventyr. Der blev dog kun brygget 500 liter, så lageret var hurtigt tomt, hvorfor vi startede et nyt batch. Dette nye batch, fik en meget kraftig smag og aroma af rengøringsmidler, og røg meget hurtigt i kloakken. Ikke helt tiltænkt, heldigvis. Mon ikke vi snart brygger en Amber Ale igen alligevel - uden infektioner!

Konklusionen er…

Man må gerne græde lidt over spildt øl…